Saetniesvoeth saemien gïeli bïjre

Ållesth 10 saemien gïelh abpe saemien årromedajvesne. Gaskenasjonaale ektiedimmesne gaajhkh saemien gïelh leah håvhtadamme, itjmies håvhtadamme jallh mahte nåhkehtamme gïelh.

Saemien gïeledajvh leah aerpievuekien mietie bieline NÖÖrjeste, Sveerjeste, Soemeste jïh Russlaanteste. Kola-njaarken luvhtie noerhteluvlene, Engerdalen gåajkoe Åarjel-Nöörjesne jïh Eajran gåajkoe Åarjel-Sveerjesne. Daate dajve gohtjesåvva Saepmie saemiengïelesne.

Saemien gïelh mah jeenjemes åtnasuvvieh daelie leah noerhtesaemien, julevsaemien jïh åarjelsaemien. Pijtesaemien, upmejesaemien jïh luvliesaemien leah jieliehtimmieboelhkesne Nöörjesne.

Jalhts mïerhkelgovveme goh håvhtadamme nåhkehtidh, saemien gïelh annje jielieminie. Dåajvoe lea. Saemiej gaskem akte sjïdtije voerkesvoete gïelen jïh gïeleveeljemen bïjre, jïh jiene jienebh veeljieh meatan årrodh kuvsjesne jïh naemhtie gïelem bååstede vaeltedh maam aarebi boelvh leah dasseme. Dajvine gusnie saemien eah leah åtnosne orreme aktem jallh göökte boelhkh, noere geerve almetjh saemien bååstede vaeltieh jïh pryövoeh dam sijjen maanide vedtedh. Orre boelve saamastallije maanah byjjenieh.

Saemien gïelh vaarjelimmiem utnieh gaskem jeatjah ILO-konvensjovneste 169, Nöörjen maadthlaakeste, Sijjienommelaakeste, Saemielaaken gïelenjoelkedassijste Nöörjesne jïh ööhpehtimmielaaken tjïrrh.

Gaskenasjonaale suerkesne saemien gïelh vaarjelimmiem utnieh gaskem jeatjah noerhtelaanti gïeledeklarasjovneste jïh European Charter for Regional and Minority Languages.

Vuartesjh jienebh saetniesvoeth saemien gïeli bïjre gaskeviermiesæjrosne Store norske leksikon.